Menu

Fodboldforåret 2022

image Stemningsbillede fra en træningsdag
08. juli 2022 kl. 09:31
HFC vil gerne takke alle medlemmer, frivillige trænere og ledere m.fl., sponsorer og alle venner af klubben for et godt fodboldforår.
Vi er nået langt med vores børnefodbold, hvilket alle har kunnet se ude på banerne, hvor vores topengagerede trænere virkelig har taget de nye principper for børnefodbold til sig, bl.a. gennem massiv uddannelse. Denne indsats vil vi fortælle mere om efter sommer, hvor vi også ser frem til at præsentere os selv som DBU Børneklub. 
Samarbejdsaftalen med Brøndby IF har givet et rigtig godt tilskud til vores børnefodbold, og vi vil gerne nævne, at samarbejdet ikke påvirkes af de omlægninger af talentarbejdet for U9-U12, som BIF har besluttet her i foråret, og som sikkert en del af jer har bemærket.
I vores ungdomsfodbold har vi også set en god udvikling, og vi har samlet set fastholdt medlemstallet for U13-U17, hvilket er meget tilfredsstillende. Der har også været gode sportslige resultater, og vi ser også blandt vores gode og engagerede ungdomstrænere en rigtig god opbakning til fortsat uddannelse, så vi hele tiden styrker os trænerfagligt.  
Vores førstehold i senior måtte en tur ned  i serie 1, men en trods alt god forårssæson giver os tro på, at vi hurtigt er tilbage i Sjællandsserien. Vores seniorafdeling rummer en masse talent og det skaber sammen med de mere erfarne spillere og vores dygtige trænerstab en god tro på fremtiden for alle vores seniorhold.
God sommer til alle og på gensyn til fodboldefteråret 2022
Luk