Ny træne til vores sjællandsseriehold - Lennart Olsen

Haslev FC har ansat ny træner til vores sjællandsseriehold - Lennart Olsen.
Lidt om den nye cheftræner
Privat.
Lennart Olsen er 56 år bosidende i Brøndbyøster med sin kæreste Linda og deres ialt 4 sammenbragte drenge i alderen 17-27. Lennart er født og opvokset i Brøndby og det var også her Lennart startede sin fodboldkarriere. Til daglig arbejder Lennart hos Dan-Reklame i Slagelse som Client Relation Manager.
Som person er han social og meget udadvendt og trives derfor godt i fodboldmiljøet hvor også tiden udenfor banen er vigtig.
Professionelt
I Lennarts egen professionelle karriere har han spillet for klubber som Brøndby, KB, Hvidovre, Næstved og sluttede sin karriere som anfører for AB. Lennart fik ligeledes 21 landskampe på både U/17 – 21 landsholdene.
Efter nogle år som træner for u/10 drengene i Vallensbæk hvor hans mellemste søn spillede, startede Lennart så den mere professionelle træner karriere som assistenttræner i Rishøj Boldklub der dengang lå i Sjællandsserien.
Året efter blev han cheftræner for deres andet hold som han var med til at rykke op i Serie 1.
Efterfølgende har Lennart været i klubber som Næstved for deres U/19 samt Danmarkserieholdet, Rødovre BK, Espergærde og senest et halvtår som træner for U/18 DM pigerne i B93.
Fra tiden i Næstved fik Lennart sin A-Licens der hele tiden holdes ved lige på DBU´s kurser.
Når man taler med de mennsker der har sammenarbejdet med Lennart gennem årene er det ord som dedikeret og seriøs der kommer frem, ligesom Lennart selv siger at de træningspas han har misset gennem årene kan tælles på en hånd.
Lennart får også ros for sin mandskabspleje og sammen med hans seriøse tilgang til træning og udvikling af spillerne mener han selv at det er her han kan gøre en forskel som træner for seniorerne i HFC.
Vi vil gerne byde ham velkommen til HFC